onsdag den 13. marts 2013

Skolereform 2013

Jeg bliver lidt i tvivl, når jeg lytter til de mange diskussioner om Regeringens udspil til den nye folkeskolereform.

Børn idag er børn der bruger rigtig mange timer i institutioner, helt fra de er små. Størstedelen af børn er i institution hele dagen, lige indtil de starter i skole og dagen bliver delt i to- eller tre. Nu skal de til at skifte destination mellem skole og fritidsordning, som for nogle børns vedkommende ligger på skolen og for andres udenfor skolens matrikel.

Engang gik de mange diskussioner på om institutions livet var godt for børn, om barslen var for kort og børnene blev overdraget til fremmede for tidligt, og ikke mindst talte man meget om hvor mange timer børn tilbragte i institutionerne. Og, var pædagogerne egentlig sådan nogle der "bare" passede børn, eller gik deres uddannelse ud på helt reel læring om børns udvikling etc?

Idag er heldagsinstitutioner ligesom bare blevet en del af samfunds strukturen, arbejdsmarkedet kalder på fleksibilitet, både i tid og timer, og eftersom konjunkturerne har svært ved at rive sig igennem en efterhånden meget lang finanskrise, så kalder det heller ikke på de store frie valg som medarbejder.

Jeg oplever ikke at vi stiller lige så store spørgsmålstegn ved brugen af institutionstilbuddene, de er nødvendige men er der egentlig nogle undersøgelser der kan påvise at heldagsinstitutioner er usunde eller direkte skadelige for børn? Eller måske endnu værre, undersøgelser der påviser at børn ikke tildeles nok omsorg, nok nærhed med sine forældre, nok læring eller kærlighed, ved at vokse op i en institutionskultur? Ikke mig bekendt, og når alt kommer til alt, så tror jeg at et godt børneliv handler om mere og andet.

Så, når nu diskussionerne lever omkring regeringens nye udspil til skolereformen, hvad er det så de handler om?

Bliver børn hindret i fri tid ved at gå i heldagsskole, eller kunne den kigges på som en mulighed for mere fri tid hvis lektielæsning ligger implicit i skoletiden?

Handler diskussionerne udelukkende om børnene, eller kommer vi til at bruge børnene lidt som skjold imod de forandringer en heldagsskole vil betyde for de der skal arbejde der?

Hvem er egentlig mest bekymret for konsekvenserne ved at der indføres heldagsskoler?

Har alle lærere behov for samme forberedelsestid for at være dygtige lærere for børnene i heldagsskolen?

Jeg kunne fristes til at stille et spørgsmål:
"Når vi fremlægges forandringer der påvirker vores arbejdsbetingelser, er det så vores faglighed der taler for os, eller rammes vi på vores følelser i en grad at de bliver højeste fællesnævner i diskussionen?"



11 kommentarer:

  1. Hej søde, ja her er vi uenige :) Jeg har prøvet at have undervisningsdage med lektioner fra 9-15.30. Efter sådan en dag, som jeg heldigvis kun havde én af om ugen, var jeg så træt, at jeg næsten ikke kunne rumme at skulle forberede næste dags lektioner. At være på i form af klassetimer med børnene er så hårdt, at jeg ikke ville have noget som helst overskud til at tænke undervisningsdifferentiering, nye undervisningsmetoder m.m. hvis der var for mange af de dage. Havde også flere dage i sfo'en efter mine lærertimer. Her var det lidt nemmere, men energisk samværd med børnene vil jeg ikke altid kalde det. Når jeg er imod heldagsskolen, er det fordi jeg frygter for kvaliteten af det arbejde, jeg selv ville kunne yde under de nye vilkår. Jeg er også bange for at mange lærere vil brænde ud - i forvejen går lærere ned med stress i bunkevis. Sidst men ikke mindst synes jeg ikke børnene kan være tjent med mere struktureret bundet tid, end de i forvejen har. De små går i sfo og er i institution mange timer i forvejen, ja, men når de kommer derhen kan de trække vejret og gøre som de har lyst til. Den fri tid til leg vil jeg gerne bevare. Men lad os nu se. Man skal aldrig sige aldrig. Jeg er bare ikke overbevist om, at Antorini med flere helt har styr på den helhedsskole endnu. Skal i øvrigt nok lade være med at kommentere på alle dine indlæg. Lige præcis her måtte jeg bare lige ytre mig :) knus Anja

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anja. Jeg kan godt forstå din bekymring for lærernes arbejdsvilkår. Jeg mener egentlig altid man skal forholde sig kritisk til forandringer der har indflydelse på på arbejdsmiljø og vilkår. Men, jeg tror ikke at der er så stor grund til bekymring i denne reform, jeg læser den ihvertfald ikke som om at en lærer skal være alene på hele dagen igennem.

      Slet
    2. Forøvrigt er du mere end velkommen til at kommentere på alt hvad jeg skriver, din vinkel gør mig kun klogere, for det er jo i forskelligheden at vi lærer og lærer at forstå- meget bedre. Så tak fordi du gider deltage med dine kloge ord sødeste Anja, bliv endelig ved med det. Knus

      Slet
  2. Ligger reformen ikke lige så meget op til mere tid til idræt og kreative fag?
    Jeg vil gerne linke til et godt blogindlæg, hvor der i kommentarfeltet er et svar fra Margrethe Vestager. Ikke at jeg blev klogere, men pludselig synes det ikke som en skidt ting.
    Jeg ved det ikke.
    http://frahovedtilpen.com/2013/03/03/kaere-margrethe-vestager/

    /fm

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, jeg læser det også som at det ikke udelukkende at intellektuelle fag der skal på programmet og ej heller er det de samme lærere der menes at skulle køre på hele dage.

      Magrethe og jeg er ikke altid enige, men det her ser jeg heller ikke kun som skidt.

      Slet
  3. Hej FM, godt indlæg af Margrethe Vestager, jeg er bare stadig ikke sikker på, at jeg ville kunne holde til så mange timers samvær med børnene hver dag, hvis jeg stadig var lærer. Det er hårdt at skulle være på og bevare overblikket i mange timer hver dag, og jo mere projektorienteret og frit for børnene, jo flere kræfter kræver det ofte af lærerne. Så alle disse aktivitetstimer kan rent faktisk gå hen og blive ret krævende. Og hvornår skal alle disse timer og aktiviteter forberedes? Pyha, jeg er så glad for, at jeg ikke arbejder som lærer længere. Meget af det der diskuteres i forhold til forberedelsestid foregår dog allerede i praksis. Nogle fag krævede ikke så meget tid, til gengæld blev den ekstra tid brugt på andre fag. Og de uger hvor ét fag krævede noget ekstra, planlagde jeg forløb i et andet fag, der ikke krævede så meget dag til dag planlægning. Sådan 'overlever' mange lærere. Man regulerer det selv, og det plejer at gå op. Kh. Anja

    SvarSlet
  4. Men måske er jeg også lidt reaktionær af frygt - det hænder at jeg reagerer sådan, når livet kræver flere forandringer, end jeg lige synes jeg er klar til. Så fordi jeg kender den reaktion inden i mig, prøver jeg stadig at være åben i forhold til de argumenter, fortalerne for helhedsskolen kommer med. For det må aldrig være frygten for forandring i sig selv, der bremser udvikling. Men det er svært. Især når Margrethe Vestager ser set som noget positivt at 5 ud af tolv forsøgsskoler har haft succes. Hvad så lige med de 7 andre?.... dem ville jeg også gerne høre om :) Kh. Anja

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan så godt li din selvindsigt Anja, helt generelt tror jeg vi alle skal huske på den sætning du skriver:"For det må aldrig være frygten for forandring i sig selv, der bremser udvikling"
      Der har du fanme fat i den lange ende. Frygten for forandring tror jeg da ligger i os alle, og godt for det, den er jo også med til at vi skærper vores opmærksomhed og kæmper for det vi tror mest på. Men den må ikke overskygge den evt. fornuft der ligger til grund for forandring.

      Slet
  5. Jeg indrømmer det gerne: Jeg er så usikker på, hvad den nye skolereform reelt betyder i praksis, også for mit barn. Hvis reformen ligger op til at overgangen mellem skole og fritidsordning skal være mere flydende, så er jeg for. Min søn går i første klasse og skal have svømning til næste år. Det vil dog gå fra undervisningen og derfor er der taget en beslutning om, at svømning er en skolefridsordnings-aktivitet. Det synes jeg faktisk er en god ting, men mit barn går heller ikke noget uden for skolen.
    Men som sagt: Jeg aner dybest set ikke hvad det store formål med reformen er, og jeg synes det er svært at få ordentlig svar. Det virker lidt som om, at man enten er for eller imod.
    Og tak for dit svar, Anja.

    FM

    SvarSlet
  6. Noget helt andet er den frie leg du nævner Anja, det begreb har jeg i mange år haft det lidt ambivalent med, for når du skærer ind til benet, så kan det frie i legen i daginstitutioner også diskuteres. Men den kan vi tage en anden dag :)

    SvarSlet
  7. Ja, det må blive en anden dag, for nu skal der soves :) Men spændende debat, denne her. Jeg er spændt på hvad det hele ender med. Sov godt, søde

    SvarSlet