søndag den 11. marts 2012

Skal handicapinstitutioner være gratis?

Vores nye socialminister, Karen Hækkerup,  taler pt. om at ville indføre brugerbetaling på institutionspladser for handicappet. Vel at mærke de institutionspladser der indtil nu har været gratis for forældre til handicappede børn at benytte.

Forældre med børn der går i almindelige daginstitutioner trods deres handicap, betaler i forvejen for det, hvorfor det ikke er dem der menes i det nye udspil. Så er det lige som på plads:)

Jeg spørger mig selv om brugerbetaling af daginst. er et krav der skal stilles for alle forældre- uanset graden af evt. særlige tiltag deres børn har, og jeg  kommer frem til at det er helt rimeligt. Jeg synes at man skal betale for at få passet sine børn- handicap eller ej. En institution for handicappet børn koster sikkert mere at drive, men, det skal ikke betyde at forældre skal betale mere, de bør dog betale en takst på lige fod med forældre til børn uden handicap.

Èr det rimeligt?

søndag den 4. december 2011

Hvor blev essensens af?

Vi har vidst lige haft valg, mener bestemt jeg var nede og stemme, og mener bestemt at en ny regering blev valgt ind- og en gammel stemt ud..


Men, synes ikke jeg hører om andet end løftebrud, om ministres skattesager, hører alt for uerfarne nye ministre udtale sig uheldigt og ikke mindst har Özlem Cekic fyldt lidt rigeligt på negativbarometeret. Til gengæld synes jeg den gamle kuglestøder fik noget af den gode omtale han også fortjener- i denne sag ihvertfald.


Få nu for pokker gang i en seriøs politisk dialog, gå nu efter den positive forskel. Uanset hvad vi stemmer og tror på, så ér det nok ikke af det skidte at der skiftes plads ind imellem, det gir en gammel opposition mulighed for at udleve, og en ny opposition tiden til at tænke nye tanker. 


Go, go for pokker, kom nu ud over stepperne, gør jer fortjent til jeres plads- hvem i end er og hvilken i har fået jer tilført.

tirsdag den 1. november 2011

De bredeste skuldre skal bære !!!

Jeg er som udgangspunkt positivt stemt overfor forandring, og er heller ikke blind overfor synet på at nogle skal betale mere for at hæve standarden for de der har mindre.
Jeg er derfor heller ikke konsekvent uenig i at ældre med en god bankbog selv kan betale for at få gjort rent når de ikke mere selv kan- som en slags brugerbetaling.
Der hvor kæden hopper af, er at man i samme åndedrag melder ud at man har tænkt sig at give "samfunds"check til alle børn- eller deres forældre. For mig at se er børn en gave, hvilket betyder at man må tilsidesætte nogle andre behov. At vi vælger at give et tilskud til familier med børn kan være rigtig smart, for børn skal have det godt og bør ikke som udgangspunkt være udsat set i forhold til andre børns muligheder. Men, for det første synes jeg at familier skal lade være at producere flere børn end de har råd til at forsørge- altså, det gir ikke mening for mig hvis man sætter så mange børn i verden at man er afhængig af en offentlig ydelse for at brødføde dem. Og ikke mindst, så undrer det mig at disse børne"check" ikke er indkomstbestemt, hvorfor er det at vi ikke skal søge disse tilskud, og blive vurderet individuelt, lige som vi bliver mange andre steder?

Forandring er godt, hvis ikke blot det er for forandringens skyld...

fredag den 26. august 2011

Efterlønsordning- for de nedslidte ........

Jeg forstår ikke diskussionerne om efterlønsordningen, eller, jeg forstår ikke grundlaget for at ville bevare efterlønsordningen.
Efterlønsordningen er en ordning, borgere der er medlem af en a-kasse har kunne melde sig på, med formålet at kunne vælge ikke at ville arbejde mere når man bliver 60 år. Det er altså ikke en ordning:
- der kun henvender sig til borgere med hårdt fysisk arbejde, den henvender sig til alle der er medlem af en a-kasse, uafhængigt af hvilket job du varetager
- der henvender sig til alle, er du ikke medlem af en a-kasse, så er du ikke aktuel for ordningen

Jeg synes det er unfair at tale om den som en ordning til brug for de der er nedslidt.Jeg har ex selv betalt til denne ordning, til trods for at jeg ikke er i målgruppen for at blive nedslidt af fysisk hårdt arbejde. Jeg kan, hvis ordningen forbliver uændret, derimod vælge at melde mig ud af arbejdsmarkedet, alene af den årsag at jeg ikke har lyst til at yde mere til samfundet, jeg kan strengt taget sætte mig tilbage og leve for mange flere penge end jeg har indbetalt. Og så har jeg ikke nævnt hvor mange år jeg måske har modtaget su inden jeg overhovedet begyndte at deltage aktivt på arbejdsmarkedet.
Til gengæld sikrer den intet, absolut intet, til de der ikke har valgt eller haft muligheden for at være medlem af en a-kasse, men måske stadig er nedslidt.

Jeg forstår ikke at man ikke taler socialreformer istedet, for er man virkelig så nedslidt at man ikke længere kan arbejde, så bør det altså ikke være afhængigt af en efterlønsordning eller ej. Kan man ikke arbejde mere, bør man få hjælp- forsikret eller ej.

Men, jeg er samtidig af den opfattelse, at alle, generelt set, kan yde noget for de evt. offentlige ydelser vi modtager. Jeg tror på at det er både helbredende og livgivende at vide sig vigtig, vide sig at der er brug for os alle, også selv om det er meget lidt nogle vil være istand til at yde.

Vi bliver også ældre og ældre, hvilket for mig også betyder at vi skal arbejde længere tid. Og, al den viden de som har været på arbejdsmarkedet i mange år, den synes jeg er ærgelig ikke skal fastholdes så længe som muligt.

"Efterlønsordning- for de nedslidte"? Nej, for mig at se er det en ordning for særligt udvalgte, og skide forkælet for mange!

mandag den 22. august 2011

Hvorfor "Skrivemaskinen"?

Når man, som jeg, i mange år har skrevet dagbog/blogget eller bare delt mit liv med alle andre i cyperspace, så er man ret synlig og genkendelig for de man ér- eller har været indvolveret i gennem tiden. Man udvikles, vilkår ændres, på godt og mindre godt, nogle relationer styrkes, andres forbliver konstante og nogle falder fra. Og så kan det være tiltrængt- og befriende at anonymisere sig selv ind imellem, stoppe verden og hoppe af for en stund.

Eller, det ér det for mig. Og så kan man jo sige at jeg bare ku trække mig helt tilbage, lukke røven om man vil, men, det er jo kernen ved det hele, det kan jeg ik. Jeg tror jo på at vi ikke kan ikke-kommunikere, vi kommunikerer uanset hvilket valg vi tar om synligheden deraf, og jeg, har som oftest en holdning til det meste, og en pokkers svaghed for at udtrykke den, med risiko for andres deltagelse. Antropologen Gregory Bateson udtalte engang: "når jeg siger hvad jeg tænker, kan jeg tænke over hvad jeg har sagt"
For mig fungerer det budskab, jeg bliver klogere på mig selv og andre, når kommunikationen er tydelig.

Når jeg har valgt at kalde bloggen for "Skrivemaskinen", så var det bare det ord der faldt mig først ind, og som gav god mening for måden hvorpå jeg begår mig i livet- fuld af ord:)

Nogle vil følge med mig her, andre vil ikke, nye vil måske komme til. Uanset, så vil alle være velkomne, til at læse med og kommentere mine udsagn/holdninger etc.