Vi bevæger os mere end nogensinde i de sociale medier, professionelt på LinkedIn og socialt på både Google+- som på en eller anden måde alligevel ik har vundet indpas, Instagram- der på fineste vis eksplodere af billeder af os allesammen, Twitter- som jeg ikke har besøgt længe men stadig tror lever og bloggeriet som efterhånden er blevet alle mands eje- her hvor vi seriøst har mulighed for at udleve vores indre ekshibitionist og smide om os med alt hvad der banker på indeni og bare må ud.
Kan Du mon også finde dig selv et af disse steder?
Nu vil nogen sikkert tænke, what the fuck is happend whit Facebook !!!
Facebook lever- om nogen, for fuld blæs. Vi er der nærmest allesammen, vi smider om os med korte updates, checker ind alle de steder vi har været- og ikke været, vi deler eftersøgninger i bunkevis, prøver at sælge hvad som helst, vi stalker hinanden og synes godt om- i et væk. Til gengæld deler vores venner også gladeligt ud af os i form af mere eller mindre heldige og dokumenterbare pic. Her opstår mit dilemma..
Skal eller bør vi være venner på Facebook med alle vi kender?
Er det kun af det gode når vi er venner på mediet med vores forældre, børn, venner og venners venner, bekendte og gamle skolekammerater- som vi kun genkender fordi de stadig trækkes med deres fødenavn..., med dem vi er chefer for og de vi er slaver af. Eller ?
Kunne det tænkes, at vi gjorde os selv- og de andre, en tjeneste, ved ikke at ansøge eller bekræfte venskaber, fra hvem som helst og ihvertfald ikke uden, at vi har gjort os en seriøs tanke, om det her nu også er godt for mig- og for den anden? Tænker nogle gange, at jeg begrænser mig selv, og når jeg ikke gør, så udstiller jeg mig selv, og ikke bare ved at skrive en artikel eller udtale mig i selv samme, men også og især når jeg kommer til at agere Prince i Purple Rain- sunget igennem en vinflaske- tom vel at mærke.. og en af vennerne- eller endnu værre, jeg selv syntes det er så vigtigt at vise verden hvor godt det går!
Ved selvfølgelig ikke om ovenstående løssluppenhed er allemands måde at at vise sig selv at det sidste glas måske alligevel var stort... Tænker at vi trods alt alle har været der- med eller uden alkohol, nogle af os lærer bare ik rigtig, så der ikke opstår en næste gang...
Kender Du overhovedet det? Eller er jeg sortseer på sit højeste, fungerer det bare top dejligt med det her "vi deler fårking alt med hinanden", kan vi rumme alt den her viden om hinanden, eller?
Jeg har en hypotese, den går på at hvis ikke vi passer på os selv, så skal vi bare huske, at der er heller ik andre der gør det !
Eller, er der?
Og så fik man da lige noget at tænke over. Super godt skrevet og du har jo fat i noget rigtigt.
SvarSlet