Efterlønsordning- for de nedslidte ........

Jeg forstår ikke diskussionerne om efterlønsordningen, eller, jeg forstår ikke grundlaget for at ville bevare efterlønsordningen.
Efterlønsordningen er en ordning, borgere der er medlem af en a-kasse har kunne melde sig på, med formålet at kunne vælge ikke at ville arbejde mere når man bliver 60 år. Det er altså ikke en ordning:
- der kun henvender sig til borgere med hårdt fysisk arbejde, den henvender sig til alle der er medlem af en a-kasse, uafhængigt af hvilket job du varetager
- der henvender sig til alle, er du ikke medlem af en a-kasse, så er du ikke aktuel for ordningen

Jeg synes det er unfair at tale om den som en ordning til brug for de der er nedslidt.Jeg har ex selv betalt til denne ordning, til trods for at jeg ikke er i målgruppen for at blive nedslidt af fysisk hårdt arbejde. Jeg kan, hvis ordningen forbliver uændret, derimod vælge at melde mig ud af arbejdsmarkedet, alene af den årsag at jeg ikke har lyst til at yde mere til samfundet, jeg kan strengt taget sætte mig tilbage og leve for mange flere penge end jeg har indbetalt. Og så har jeg ikke nævnt hvor mange år jeg måske har modtaget su inden jeg overhovedet begyndte at deltage aktivt på arbejdsmarkedet.
Til gengæld sikrer den intet, absolut intet, til de der ikke har valgt eller haft muligheden for at være medlem af en a-kasse, men måske stadig er nedslidt.

Jeg forstår ikke at man ikke taler socialreformer istedet, for er man virkelig så nedslidt at man ikke længere kan arbejde, så bør det altså ikke være afhængigt af en efterlønsordning eller ej. Kan man ikke arbejde mere, bør man få hjælp- forsikret eller ej.

Men, jeg er samtidig af den opfattelse, at alle, generelt set, kan yde noget for de evt. offentlige ydelser vi modtager. Jeg tror på at det er både helbredende og livgivende at vide sig vigtig, vide sig at der er brug for os alle, også selv om det er meget lidt nogle vil være istand til at yde.

Vi bliver også ældre og ældre, hvilket for mig også betyder at vi skal arbejde længere tid. Og, al den viden de som har været på arbejdsmarkedet i mange år, den synes jeg er ærgelig ikke skal fastholdes så længe som muligt.

"Efterlønsordning- for de nedslidte"? Nej, for mig at se er det en ordning for særligt udvalgte, og skide forkælet for mange!

Hvorfor "Skrivemaskinen"?

Når man, som jeg, i mange år har skrevet dagbog/blogget eller bare delt mit liv med alle andre i cyperspace, så er man ret synlig og genkendelig for de man ér- eller har været indvolveret i gennem tiden. Man udvikles, vilkår ændres, på godt og mindre godt, nogle relationer styrkes, andres forbliver konstante og nogle falder fra. Og så kan det være tiltrængt- og befriende at anonymisere sig selv ind imellem, stoppe verden og hoppe af for en stund.

Eller, det ér det for mig. Og så kan man jo sige at jeg bare ku trække mig helt tilbage, lukke røven om man vil, men, det er jo kernen ved det hele, det kan jeg ik. Jeg tror jo på at vi ikke kan ikke-kommunikere, vi kommunikerer uanset hvilket valg vi tar om synligheden deraf, og jeg, har som oftest en holdning til det meste, og en pokkers svaghed for at udtrykke den, med risiko for andres deltagelse. Antropologen Gregory Bateson udtalte engang: "når jeg siger hvad jeg tænker, kan jeg tænke over hvad jeg har sagt"
For mig fungerer det budskab, jeg bliver klogere på mig selv og andre, når kommunikationen er tydelig.

Når jeg har valgt at kalde bloggen for "Skrivemaskinen", så var det bare det ord der faldt mig først ind, og som gav god mening for måden hvorpå jeg begår mig i livet- fuld af ord:)

Nogle vil følge med mig her, andre vil ikke, nye vil måske komme til. Uanset, så vil alle være velkomne, til at læse med og kommentere mine udsagn/holdninger etc.