"Glem ikke de sultne børn i afrika" Sådan sagde min mor mere end én gang da jeg var barn og ikke kunne spise op eller ikke kunne lide maden. Jeg synes det var en mærkelig kommentar, for jeg havde slet ikke noget imod at hun sendte det jeg ikke ville have, ned til alle de sultne børn med de meget store maver.
Jeg forstod ikke rigtig budskabet dengang, og jeg er måske heller ikke idag enig i måden at lære mig om taknemmelighed for at leve et så priviligeret liv, jeg tror mest af alt at jeg undrede mig over hvordan de sultne børn blev mætte af at jeg spiste op.
Idag er jeg ikke i tvivl om budskabet, for det handlede ikke kun om de sultne børn i afrika, det handlede om næstekærlighed, om at tilsidesætte lidt af mig selv, bidrage på en eller flere måder for de der har det svært, I såvel som udenfor danmark.
Jeg har husket det, jeg prøver at efterleve det i det nære i min hverdag, lige som jeg også ser og bidrager til aftenens indsamling for børn og voksne i det tørkeramte Afrikas horn.
Jeg ved vi er mange der yder lidt hver, og det er jo sådan at mange bække små ........, dét giver god mening og giver mig en fællesskabs følelse med alle andre borgere i danmark.
0 kommentarer:
Send en kommentar